Det var en rigtig god oplevelse at hænge billeder op på
mellemstes arbejdsplads. Han var der ikke selv, han er jo på Sølundfestival,
men en fra personalet på hans værksted var meget behjælpelig.
Vi havde det hyggeligt, der er en utrolig god stemning på
Ålykke. Og udstillingsfaciliteterne er udmærkede, der er kommet flotte nye
møbler i kantinen og der er spotlys på billederne. Den eneste anke er, at
man ikke kan komme på afstand af billederne, der hænger i gangen.
Der er plads til flere billeder i kantinen, så jeg skal have
lagt sidste hånd på dem, jeg er igang med. Det er altid godt at blive
ansporet.
Mellemstes arbejdsplads lægger
vægge til mine billeder i øjeblikket. Der er plads til flere og de vil gerne
ha’ det, så vi var ude med nogle af dem, vi fik hjem fra en anden
udstilling før ferien.
Vi nåede dårligt ind i huset, før en stafet spurtede ned til mellemste,
for at fortælle at vi var kommet. Der er en atmosfære præget af accept og
hygge - men ingen er i tvivl om at det er en arbejdsplads og alle gør det de
er ansat til. Han blev glad for at se os, men han havde ikke tid til at
snakke med os særlig længe, for der var en der havde fødselsdag, så der var
øl og vand i kantinen.
Der var forresten også vand i kælderen. Fabrikken ligger i det
opdæmmede område, hvor der var en
alvorlig oversvømmelse i forbindelse med tirsdagen skybrud.
Nå, men vi fik hængt billeder op og kørte på udflugt i Østeraadalen, for
at se om den var der endnu, efter skybruddet.
Udstilling hos frisøren i vores dejlige by er på plads. På trods
af at der ikke var meget plads, blev det faktisk rigtig godt. Hun har en sort
endevæg og den giver et meget spændende modspil til malerierne.